Børn og kirke

hører sammen, for Jesus er børnenes ven. Og når de er døbt, skal de naturligvis også lære, hvem Gud og Jesus er. Det vil vi gerne hjælpe til med gennem kirkens forskellige børneaktiviteter.
 

Så er der igen mulighed for at gå til babysalmesang i foråret 2011.

Vi er glade for igen at kunne tilbyde babysalmesang i vores kirke i perioden marts - maj 2011. Det drejer sig om følgende 6 tirsdage fra kl. 10.45 til 11.30: 29. marts, 5. april, 12. april, 26. april, 3. maj og 10. maj. Babysalmesang ledes af kirkens organist Jens Ole Jespersen og sognemedhjælper Ingrid Smidt.
Hver tirsdag er der uformelt samvær efterfølgende i Michaelisgaarden, hvor der vil være kaffe og te med mere.
I efteråret henviser vi til babysalmesang i Hannerup Kirke.
 

Babysalmesang

 Vi har altid vidst det: "De små kan synge". Hvem har ikke købt sangbogen "De små synger" og sunget for sit barn. Men hvad nu med salmer og kirkerum - hvad er nu det for noget? Måske forbinder du salmer med mange og lange vers, der aldrig får ende! Og hvordan skal det så ikke gå med de allermindste?

Ikke desto mindre har der i de sidste år været stor interesse fra forældre og deres små nyfødte for at deltage i babysalmesang i kirken. Således også i Sct. Michaelis kirke, hvor vi hvert forår har babysalmesang.

 
Formålet med babysalmesang er:

- at stimulere barnets umiddelbare glæde ved musik og inspirere forældrene til den særlige kontakt, som aktiv musikudøvelse giver mulighed for.

- at knytte varme og glade oplevelser til salmerne og kirkerummet for både børn og voksne.

- at stimulere barnets sansemotoriske udvikling i den musikalske aktivitet.

 
Nu kan et lille barn selvfølgelig ikke forstå en salmes ord, men det kan sanse stemningen og atmosfæren, og tekst og melodi kan lagre sig i barnets underbevidsthed og blive til livslang glæde. Ord, der blot siges, er ikke det samme som ord, der også synges. Vi vil synge, danse og vugge stemningen ind i barnet, så det oplever med alle sanser. Samtidig er babysalmesang en god lejlighed til at få lært nogle salmer, der også kan bruges som godnatsange derhjemme. Man behøver ikke at kunne synge for at deltage.
 
Det er gratis at deltage; fortrinsvis for babyer i alderen 0-12 måneder.
 
Tilmelding og yderligere information hos sognemedhjælper Ingrid Smidt på telefon 76 20 74 02 eller ingrid@sct-michaelis.dk.
 
Du kan også benytte nedenstående formular (husk at angive barnets navn):
 
Vælg arrangement * :
Navn * :
Adresse * :
Postnr. * :
Bynavn * :
Antal deltagere * :
Telefonnr. * :
E-mail * :
Evt. kommentar :
Felter markeret med * skal udfyldes

Til forsiden af Sct. Michaelis Kirke
Sitemap - oversigtskort
Udskriv