Fredericias garnisonskirke
Sct. Michaelis Kirke blev grundlagt den 1. juni 1668.
Indtil 1722 blev den kort og godt benævnt Tyske Kirke, da den var grundlagt for at betjene byens store islæt af tyske immigranter og ikke mindst garnisonen, der overvejende var tysktalende.
Pastor Henrik Ludvigsen Pontoppidan var imidlertid ikke helt tilfreds med dette navn og tilskriver derfor i 1721 Frederik IV's dronning Anna Sofie Reventlow med anmodning om, at kirken måtte bære navnet Sct. Michaelis.
Anmodningen, der fremførtes i form af et såkaldt "fadderbrev" på 41 vers, hvori kirken taler direkte til dronningen og anmoder om hendes bevågenhed og hjælp, blev imødekommet, og dronningen tillod, at kirken fra 1722 førte det ønskede navn.
At være garnisonskirke indebar oprindeligt en række forpligtelser. F.eks. var der pligt til at undervise alle soldaterbørn gratis, såvel som der skulle gennemføres særlige garnisonsgudstjenester. Sidstnævnte finder stadig sted i Sct. Michaelis Kirke i form af jule- og mindegudstjenester.
Det at være garnisonskirke er ikke, som mange måske tror, noget, der er beskåret enhver by med en garnison. At dette ikke er tilfældet, vil følgende uddrag af bestemmelserne for den kirkelige betjening af garnisonerne vise:
"Det påhviler enhver præst ved den kirke, inden for hvis sognegrænse en garnison er beliggende, at varetage den kirkelige betjening af garnisonen. Præsternes forpligtelse går umiddelbart ikke ud over hvad der påhviler dem i forhold til andre offentlige institutioner inden for deres ansættelsesområde." Der er altså ikke tale om egentlige garnisonskirker.
Udover disse generelle regler findes der "særordninger, hvorved en garnison hører til en anden kirke end den, inden for hvis sognegrænse den er beliggende, og hvorved præsterne ved de pågældende kirker - eller de særligt som garnisonspræster udpegede præster - er forpligtet til at betjene garnisonen." Her er der altså tale om garnisonskirker.
Indtil for få år siden var der i hele landet 5 med en sådan særordning. Dette tal er med de seneste forsvarsforlig reelt reduceret til 1 uden for hovedstaden, nemlig Sct. Michaelis Kirke i Fredericia.
Udover at være sognepræst har Peter Østergaard Jacobsen således det privilegium at være landets eneste garnisonspræst uden for hovedstaden. Noget ganske enestående, som menigheden bør være meget opmærksom på og værne om, da et mere end 300 år gammelt privilegium vel nok er værd at bevare i en by, der hvert år gennem mindehøjtideligheder såvel i byen som i kirken ærer og mindes de, der kæmpede og ofrede livet for deres fædreland.
