Enkelt og kort om kristendom

Kristendom handler om Jesus Kristus (deraf navnet). Budskabet er, at Jesus er Gud, og at et menneske kun har fællesskab med Gud, når troen drejer sig om Jesus. Men skal der kobles lidt mere på, må det være følgende:

Om forudsætningen for at tale om Gud

Hvem er vi, at vi kan sige noget som helst om Gud?
Sandt nok! Det kan vel heller ingen – med mindre altså, at Gud selv har sagt noget om sig selv. Og netop det er kristendommens forudsætning: At Gud har talt, og at vi derfor kan kende ham! To steder har han talt (ud over de tegn på hans eksistens, som man ser i naturen), nemlig i:

Bibelen. En bog, skrevet af mennesker og derfor med menneskelige aftryk, men skrevet under inspiration fra Guds Ånd. Derfor er den ikke kun menneskers tanker om Gud, men Guds tanker og vilje med mennesker og en sand beskrivelse af Gud.
Jesus Kristus. Han er som en rød tråd i hele Bibelen. I Gamle Testamente er han den Messias, som det jødiske folk venter på. I Ny Testamente vises, at han ikke blot er jødernes men hele verdens frelser. Jesus er fuldkommen ét med Gud selv. Og når en kristen taler om Gud og dyrker Gud, må han derfor tale om Jesus og dyrke ham som Gud.

Om Gud

Selve Guds væsen er noget af det vanskeligste i kristendommen at forstå. Men det er der til gengæld en enkel grund til: Nemlig at Gud ikke er et menneske eller et menneskes produkt. Gud er Gud og derfor anderledes i sit væsen end os mennesker.
Billedligt er Gud som en trekant: Gud er både én (figur) og tre (sider). Én forstået sådan, at der ikke findes andre guder end ham og ikke sådan at alle religioner i sidste ende beskæftiger sig med den samme gud.
De tre sider af Gud er:

Faderen. Skaberen af universet og opretholderen af alt skabt.
Sønnen, Jesus Kristus. Gud valgte at gå ind på menneskers vilkår ved at blive menneske. Den vigtigste begivenhed i hans liv var hans død og opstandelse fra de døde. På korset bar han hele verdens synd og modtog Guds straf på vegne af menneskeheden. Dermed forsonede Jesus mennesker med Gud. Påskemorgen viste han sig stærkere end døden og gav dermed de Jesus-troende håb om også at skulle opstå til evigt liv.
Helligånden. Guds Ånd blev sendt til verden som Guds usynlige nærvær hos den enkelte kristne og i det kristne fællesskab. Han er en slags advokat for Jesus og taler igennem Guds ord (Bibelen) til mennesker for at bringe dem ind i fællesskabet med Gud gennem troen på Jesus. Helligånden giver desuden forskellige nådegaver til den kristne menighed med det formål at opbygge menigheden i troen og i den indbyrdes kærlighed.

Gud er Kærlighed. Ikke som kærligheden, men den der selv definerer kærligheden. Desuden er Gud evig. Det vil sige fra før altings begyndelse og til – ja evig tid!

Om mennesket

Ifølge det kristne menneskesyn har alle mennesker to grundvilkår:

Skabt i Guds billede. Som følge deraf har alle mennesker fra undfangelsen lige høj værdi. Derfor er menneskelivet ukrænkeligt. Desuden har ethvert menneske som skabt af Gud ansvar dels over for Gud, dels over for sine med-skabninger, både mennesker, dyr og natur.
Faldet. Siden Adam og Eva som de første mennesker var ulydige imod Guds vilje, er ethvert menneske siden da født med synd og derfor skyldige til evigt liv i fortabelsen uden for Guds rækkevidde. At mennesket på denne måde er bundet af u-kærligheden kan testes ved, at man beslutter sig for udelukkende at tænke og handle godt i f.eks. et døgn. Trods et godt forsøg, vil man opdage, at man hverken besidder viljen eller evnen til kun at gøre det gode.

Om at have et forhold til Gud (tro)

I udgangspunktet har mennesket ikke mulighed for at få andet forhold til Gud end at være uden for hans fællesskab – det vil sige fortabt. Den situation kan end ikke et menneskes religiøsitet gøre noget ved.
Et positivt forhold imellem Gud og mennesker begynder derfor alene på Guds initiativ. Forholdet handler ikke om en religiøs oplevelse el. lign. men om frelse fra skyld fra Guds evige vrede og dom.
Jesus er svaret!
Martin Luther talte om ”det salige bytte”. Det enkelte menneskes frelse og fred med Gud handler om en ”byttehandel”. Da Jesus blev menneske tog han menneskets skyld og synd på sig og gjorde sig til ét med det OG med den Guds straf, der er følgen af synden. Til gengæld tilbyder han mennesket at få del i den guddommelige renhed, som han besidder. Vel at mærke selv om mennesket stadig i sig selv er et syndigt menneske!
Ved dåb og tro bliver denne renhed givet til det enkelte menneske. Dåben er ”fødslen” ind i et far-barn-forhold til Gud. Troen er dette at leve som Guds barn og at bekende sig til Jesus Kristus som Guds søn og frelseren.
På den måde er TRO i kristen forstand ikke en præstation, men en personlig tak til Jesus.

Om den kristnes forhold til mennesker (kærlighed)

Som ethvert menneske har også det kristne menneske ansvar over for både mennesker og skaberværket i øvrigt. Men den kristnes forhold til andre mennesker bygger på Guds kærlighed. Som mennesker, der selv har fået meget skyld eftergivet, lever den kristne med en fornyet lyst og i en forpligtelse til at vise kærlighed imod andre, som han selv har fået vist kærlighed af Gud. Først af alt har den kristne og den kristne menighed en kærlighedens drift og forpligtelse til at bringe budskabet om Jesus og forsoningen ved hans korsdød videre til alle folk (mission). Men da Gud er hele menneskets skaber, kan ånd og krop ikke skilles ad. Derfor handler kærligheden til medmennesket også om dets fysiske og psykiske behov.

Om det evige (håbet)

Det evige liv i kristen forstand begynder allerede i dette jordiske liv. Nemlig i dette at være døbt og kende Jesus Kristus som sin Gud. Samtidig er evigheden en uendelig epoke, der indtræffer ved denne verdens endetid, når Jesus kommer til jorden som Guds riges kongesøn og verdens dommer.
Evigheden har to linier:

En fortabelse uden Gud. Dette er den naturlige fortsættelse af menneskets fald bort fra Gud.
En nyskabt og fejlfri jord beboet af Gud og de mennesker, der i denne tidsalder levede det evige liv i troen på hans søn Jesus.

Efterskrift

Nærværende redegørelse om kristendommen er udarbejdet på foranledning af menighedsrådet, som i forbindelse med en drøftelse af visioner for sognets arbejde ønskede et kort udtryk for kirkens trosgrundlag.

Som følge af den korte form er nogle vigtige punkter ikke behandlet. Således f.eks. forståelsen af den kristne kirke og spørgsmålet om det/den ondes eksistens. Men det her skrevne bygger i alt på Folkekirkens evangelisk lutherske bekendelsesgrundlag og lægger sig helt op ad dette grundlag også i spørgsmål, vi ikke har behandlet her.

Sct. Michaelis Kirkes sognepræster

Bjarne Hvid og Peter Østergaard Jacobsen