Insurgentgraven fra 1849
Ved udfaldet fra Fredericia natten mellem 5. og 6. juli 1849 var der i sagens natur store tab på begge sider. De faldne danskere er begravet i krigergraven ved Trinitatis Kirke og insurgenterne (Slesvig-holstenske oprørere) i en næsten anonym krigergrav ved Sct. Michaelis Kirke ud mod Norgesgade.
Begravelserne fandt sted kl. 3 om natten og feltpræst Hertel gav i en ultrakort tale udtryk for, at selv om de pågældende havde brudt deres ed, så hører hævnen Herren til. Han lader som bekendt nåde gå for ret.
Natpotten
At insurgenterne, personificeret ved Prinsen af Nør og hans storebror, Christian, ikke var populære, ses af udformningen af denne natpotte, der i dag befinder sig på Nationalmuseet.
Kammerpotte (natpotte) af engelsk fajance. Hvid og rund med et øre og grå dekoration. På randen 2 rundtløbende ranker med blomster og blade, der slynger sig om hinanden. I bunden et billede af forræderne fra 1848, hertugen af Augustenborg og prinsen af Nør, hængende i en galge samt inskription: "I to! Forrædere ere tilvisse Derfor alle Danske paa jer maa pisse!!".
Mindeplade
Flg. mindeplade er opsat ved graven:
Betegnelsen ”Den tyske fællesgrav” er som nævnt misvisende og antallet af begravede er ikke troværdigt, idet tallet afhængig af kilde, angiver tal, der varierer fra 241 til ca. 500.
De fire jernkors
Slesvig-Holstenske våbenbrødre forsøgte gennem flere år at få opsat et mindesmærke over de faldne insurgenter. Det lykkedes aldrig at nå til enighed, bl.a. fordi man ikke kunne enes om betegnelsen Slesvig-Holstenere eller Slevigere og Holstenere, altså ingen bindestreg.
I dag står der fire jernkors på graven. Det vides ikke, hvornår og af hvem, de er placeret. Det antages de er sat af familiemedlemmer til afdøde, der er begravet her. Et af korsene er uden inskription. De tre andre har flg. indskrift:
Fra syd:
Modvilje
Der har altid hersket en vis modvilje mod at mindes eller overhovedet at tale om disse ”forrædere”.
På et tidspunkt under besættelsen blev der nedlagt en krans af tyske soldater. Ellers skete der intet før år 2000, hvor daværende borgmester Uffe Steiner Jensen lagde en krans den 5. juli. Det skete ikke uden en del diskussioner, da De Danske Forsvarsbrødre og dermed 6. julikomiteen mente, det stred mod foreningens formål, der jo ikke talte noget om at hædre fjenden.
Man enedes om at borgmesteren nedlægger en krans, men uden deltagelse af 6. Juli-Komiteen.
Efter oplysning fra nuværende formand for Forsvarsbrødrene og 6. Juli-Komiteen, Erik Schwensen, er der blødt gevaldigt op på denne holdning, og ved kransenedlæggelsen deltager komiteen nu officielt.
Kilder:
1. Mindesteder Fredericia og omegn, Rosa Engelbrecht 2018.
2. Tyske Kirke, Sven Avnby 1993.
3. Generalstaben (1877): Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50.
4. Til rigernes forsvar, gavn og bedste, Erik Housted .
Tekst af Ole Dyrn
Oberstløjtnant, historisk konsulent.
Foto: Jimmi Henriksen
