Andreas Peter Meden (1818-1830)
Andreas Peter Meden (1818-1830)
Baggrund
Født 11. oktober 1771 på Petersholm ved Vejle som søn af birkedommer i Grundet Birk, ejer af Petersholm Johan von Meden (1737-1806) og hustru Mette Kirstine Terkildsen (1747-1824).
Undervist privat af huslærere indtil han i 1786 sattes i Frederiksborg lærde Skole; student Frederiksborg 1790; filosofisk eksamen 1791 (laud); alumnus på Valkendorfs Kollegium 30. juni 1792;
- Cand.theol. 15. juli 1794 (laud); homiletisk prøve 4. april 1795 (admodum laud.); kateketisk prøve (laud).
- Residerende kapellan i Tikøb-Hellebæk-Hornbæk, Frederiksborg Amt, 10. april 1795, ordineret 15. april 1795.
- Residerende kapellan i Aalborg, Vor Frue Sogn, samt sognepræst i Sønder Tranders Sogn 18. juni 1802.
- Sognepræst i Fredericia Michaelis-Erritsø Sogne 12. juni 1818.
- Sognepræst i Kippinge-Brarup Sogne, Maribo Amt, 19. marts 1830.
Ægteskab
Gift 1803 med Anna Kongslev, født 11. september 1781 i Sorø, død 6. december 1852 i Næstved. Forældre: Professor i Sorø, cand.jur. Laurits Laurberg Kongslev af Nørhaa, 1737-1783 og hustru Helene Paludan af Torslunde-Ishøj, 1738-1793.
Børn: 2 sønner, 5 døtre. Ingen yderligere oplysninger om dem.
Interesse for missionssagen
A.P. Meden var interesseret i Det danske Bibelselskab. Sammen med Trinitatispræsten J. Schjerning og den reformerte pastor C. Rieu fik han 1818-20 grundlagt den første lokale forening af dette. Det i 1821 af lyngbypræsten Bone Falch Rønne oprettede Dansk Missionsselskab fik også hans sympati og han modtog i 1827 besøg af Bone Falch Rønne, som jo stammer fra Fredericia og er født og opvokset i Michaelisgården.
Strid om sognetilhørsforhold
Der forlyder intet om Medens forhold til sognebefolkningen, derimod om hans rolle i den sidste dramatik om den standende strid Trinitatis-Michaelis Sogne imellem. I 1820 rettede Meden en forespørgsel til stiftsøvrigheden, hvori han ønskede afgjort, hvilket af de to sogne garnisonssygehuset hørte under. For ganske vist hørte garnisonen under Michaelis Sogn, men sygehuset lå efter den geografiske grænse i Trinitatis Sogn. Stiftsøvrighedens dom blev 'salomonisk', idet den fastslog, at sygehuset med dets faste personale hørte til Michaelis, men patienterne til bopælssognet.
En opgørelse over beboerne i 1823 i Liber Daticus udviser 233 familier, så nogen stor menighed var der ikke tale om, hvorfor Meden havde al grund til at passe på sine indtægter. Der må formentlig have været vanskeligheder med at få inddrevet det honorar, der skulle holde ham skadesløs. Dertil kom, at pastor Schjerning tilsyneladende havde større søgning p.g.a. sin store kreds af velyndere i byen.
Slagsbroder?
I efteråret 1829 mødtes de to sognepræster på Trinitatis kirkegård (ville begge forrette samme persons begravelse?) og kom i korporligt slagsmål. Dette kunne naturligvis ikke gå upåagtet hen, og i en skrivelse fra biskop C.D. Koefoed (om hvem der verserede rygter om umoralsk levned, som ikke skal behandles nærmere i denne sammenhæng) hedder det da også, at Kancelliet havde anmodet ham om at tage til Fredericia for at undersøge sagen nærmere. Biskop Koefoed undskyldte sig imidlertid med dårligt helbred og sendte i stedet sin stiftsprovst, den lærde dr.theol. P.N. Frost. Han ankom til Fredericia 22. november. Resultatet af hans undersøgelser blev, at pastor Schjerning blev afskediget, formentlig fordi han blev betragtet som den angribende part. Meden skete der tilsyneladende intet, men af et brev fra J.P. Mynster til den ældre ven W.F. Engelbreth fremgår, at han fik ordre til at søge et landsbykald af ikke større indkomster end det nuværende. Det blev Kippinge-Brarup, hvor han døde 22. september 1831, nogle mener af skam, da han aldrig kom over dette optrin.
Som et kuriosum kan nævnes, at hans modpart Schjerning, havde skjulte evner, da han senere blev borgerlig rådmand og i en række år fungerede som forligskommissær.
Oversættervirksomhed :
A.P. Meden drev en udstrakt oversættervirksomhed; fra hans egen pen blev bl.a. trykt nogle prædikener samt redegørelser for fattigvæsenet i Sønder Tranders Sogn og søndagsskolerne i Aalborg; efter flytningen til Fredericia hørte hans litterære virksomhed imidlertid op.
Ridder af Dannebrog
Eller som det korrekt hedder: Ridder af Dannebrogordenen 31. juli 1815.
Kilder:
Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn
Svend Avnby: Tyske Kirke
www.fredericiashistorie.dk (Erik F. Rønnebech)
