Th. Philipsen (1915-1925)
Svend Olaf Torkild Philipsen (mest kendt som Th. Philipsen)
1915-1925
Baggrund
Født 20. november 1883 i Viborg. Søn af fabrikant Ernst Philipsen og hustru Kathinka Møller.
Uddannelse
Student Viborg 1902;
cand.theol. 1908 med karakteren laud (højeste karakter på den karakterskala som var gældende i Danmark 1775-1809, givet for en udmærket præstation).
Embeder/tillidsposter
- Kredssekretær for KFUM i Viborg 1908; do. i Fredericia 1909.
- Hjælpepræst Fredericia Michaelis-Erritsø 1913.
- Residerende kapellan Fredericia Michaelis-Erritsø 1. november 1915.
- Sognepræst i Gram, Haderslev Amt, 21. februar 1925.
- Medlem af bestyrelsen for Dansk Kirke i Udlandet 1919.
- Medlem af bestyrelsen for Hoptrup Højskole 1926, formand 1932.
- Kredsformand for KFUM og K 1929.
- Formand for stiftsudvalget for Kirkeligt Forbund 1933.
- Provstirepræsentant for Dansk Kirke i Udlandet indtil 1949.
Gift
10. december 1915 med Harriet Krüger, født 18. februar 1884 i Fredericia, død 21. januar 1946. Datter af fabrikant Adolf Krüger og hustru Helene Robby.
Barn
Svend Asger Philipsen, født 6. september 1916 i Fredericia; cand.pharm., 1947, fra 1970 provisor på Hammershøj Apotek (Dansk Farmaceutisk Stat, 7. udgave, 1973)
Ordener
Benådet med Ridderkorset af Dannebrogsordenen 1943.
Pastor emeritus
Afsked 7. november 1953.
Flyttet til Fredericia (Vesterbrogade 31).
Rejsepræst for Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark 1954-1966.
Udgivelser
- Saadan levede jeg (1949, 2. opl. 1955).
- Kan undere forklares? (1965). P
- Pjece om dåben.
- Fast anmelder ved Jydske Tidende.
- Har skrevet talrige afhandlinger og bladartikler.
Philipsen og Sct. Michaelis Kirkes splitflag
Det var residerende kapellan Th. Philipsen, der sørgede for, at Sct. Michaelis fik kongelig tilladelse til at anvende splitflag.
Pastor Philipsen udtaler om sig selv:
"Jeg var lykkelig, da pastor Bartholdy opfordrede mig til at blive rejsepræst, og jeg var ikke i tvivl om, at min bopæl så skulle være i Fredericia, hvor jeg jo var godt kendt fra mine yngre år. Det blev til 12 herlige år, hvor jeg kom hele Danmark rundt fra Bornholm (flere gange) til Vestkysten og fra Skagen til grænsen. Måske mest til købstæderne, men også til en mængde kredsmøder for unge og ældre, missionshusjubilæer, nationale møder, og store stævner, hvor jeg især mindes det store Ertebøllemøde ved Farsø, store stiftsmøder i Odense, Badmintonhallen i Esbjerg, og mange flere.
Ganske interessant er det, at mit første offentlige møde var en eftermiddagsgudstjeneste som 24-årig kandidat i Viborg Domkirke, hvor jeg var døbt, og der sluttede jeg som rejsepræst i Hans Tausens Hus, der var stuvende fuldt, den 15. februar 1966. Min sidste gudstjeneste havde jeg for resten i den reformerte kirke i Fredericia. Ret pludseligt følte jeg mig træt og gik derfor "på aftægt", men jeg keder mig ikke og har et efter alderen godt helbred. Jeg har nok at gøre med at tygge lidt teologi og mine to gamle hobbyer: kulturhistorie (fast anmelder ved Jydske Tidende) og zoologi, og på min daglige tur ind i byen får jeg mangen god samtale med nogle, jeg har døbt, konfirmeret eller viet for mange år siden, og som altid kan kende mig, om ikke på andet så på min ranke ryg!
Jeg har levet et rigt liv og har uhyre meget at sige både Gud først, men også mennesker tak for.
Og spørger De mig om tomme kirker, må jeg svare: Sådanne har jeg aldrig været i, og det samme gælder de forskellige missionshuse og andre lokaler.
Jeg har elsket at rejse, men kunne ikke lide at flytte, så derfor søgte jeg aldrig fra Gram, selv om jeg fik tilbud nok. Det blev til 29 år, og nu foreløbig 13 i Fredericia. Jeg elsker livet og har en stor vennekreds, men jeg er også sikker på, at Gud har givet mennesket en sjæl, som ikke dør samtidig med legemet".
Pastor Philipsen har i ”Det nye Aar 1948” fortalt om de 13 gange, han har været i livsfare, bl.a. om affæren 26. marts 1938, da storforbryderen Mozart Lindberg kidnappede ham.
Fra Vejen Arkiv er flg. historie hentet
En af 1930´ernes mest omtalte forbrydelser var kidnapningen af pastor Thorkild Philipsen i Gram den 26. marts 1938. Omtalen skyldtes, at politiet havde taget klovnens rolle i hele sagen. Hjernen bag den fantastiske plan om at kidnappe sognepræsten tilhørte Mozart Lindberg, en vaneforbryder, som tilbragte det meste af sit voksne liv bag tremmer. Opholdene i friheden var korte, men interessante og begivenhedsrige.
Planen om at begå århundredets forbrydelse ved at kidnappe en agtet og velhavende person var blevet undfanget i Horsens Tugthus under Mozart Lindbergs andet ophold på 16 år for mordforsøg.
Den 24. februar 1938 blev Mozart Lindberg løsladt med 1.500 kr. på lommen, tjent ved arbejdet i tugthuset. Den 57-årige vaneforbryder indledte nu en tilsyneladende planløs rejse rundt i Danmark. Han besøgte København, Skanderborg, Randers, Horsens, Vejle, Holstebro og Kolding, for via Esbjerg, at havne i Ribe og Vejen. Politiet frygtede med rette en ny forbrydelse og fulgte ham tæt i hælene uden at finde den »røde tråd« i hans handlingsmønster.
Først i marts måned indrykkede Mozart Lindberg et par tilsyneladende helt uforståelige annoncer i avisen:
- I Jyllandsposten og Vejen Folkeblad annoncerede han efter en chauffør, der var villig til at køre i udlandet.
- I Vejen Folkeblad averterede han efter en kontordame, som skulle være perfekt til engelsk og tysk.
Mange reflekterede på annoncerne, men ingen blev ansat.
I stedet hyrede Mozarts Lindberg fem unge mænd til »Det hemmelige internationale politi-korps« - et til lejligheden opdigtet politikorps, som han var chef for under navnet Palle Rosenkrans. Som skik og brug var, aflagde de troskabsed til chefen: »Jeg undertegnede sværger ved mit navns underskrift for Guds åsyn, at jeg vil være lydig og pligtopfyldende over for de ordrer, der gives af chefen for det specielle, internationalepoliti-korps, og at jeg vil være tavs med alt vedrørende min tjeneste, så sandt Gud hjælpe mig. Amen«.
Snart var Mozart Lindberg på farten igen. I Vejen bestiller han hos tømrerfirmaet Dahl & Baagø en kasse til vareprøver. Her undrede man sig en smule. Kassen skulle være et par meter høj, 2½ meterbred og være forsynet med et lille vindue samt en dør. Men lavet blev den. I Holstebro lejede han en lastbil, i Esbjerg en personvogn.
Lørdag den 26. marts var tiden moden til handling. Med kassen på lastbilen kørte chefen for »Det hemmelige internationale politi-korps« og hans hjælpere til Gram. Lidt uden for byen blev lastbilen parkeret i en plantage, hvorefter Mozart Lindberg med en hjælper som chauffør kørte til Gram Præstegård.
Her præsenterede han sig som sagfører Rosen og anmodede præsten om at ledsage ham til sagfører Ravn fra Flensborg, der pludselig var blevet syg i Brøns Sogn og derfor ønskede at tale med præsten. Intetanende satte pastor Philipsen sig ind i vognen, men snart blev han bekymret. Bilen kørte ikke den lige vej til Brøns, men lagde vejen forbi plantagen. Her blev præsten tvunget ud af personbilen og ind i kassen. Mozart Lindberg optrådte nu i rollen som politichef. Pastor Philipsen skulle tvinges til at underskrive en tilståelse, som skulle bruges til at presse penge af hans kone. Da pastor Philipsen nægtede at samarbejde, blev han bundet og kneblet anbragt i kassen. I de næste fire timer kørte man planløst rundt i omegnen med ham. Da lastvognen endelig standsede, hørte pastor Philipsen lyden af sine egne kirkeklokker og flygtede med »Det hemmelige internationale politikorps« i hælene og kriminalpolitiet fra Toftlund som måbende tilskuere.
Få øjeblikke efter var Mozart Lindbergs hjælpere til deres forbløffelse blevet arresteret af deres danske kollegaer og »forbryderen« sat fri.
Ifølge en udlægning fra Erling Skov Horsetorvet 1, Odense C, skal det dog retfærdigvis fremhæves, at nogle detaljer i den dramatiske begivenhed er beskrevet en smule forskelligt.
Henvisninger
I Nedergaards Præste- og Sognehistorie, bind IX B, s. 880-895, er optrykt afsnit af pastor Philipsens erindringsbog "Saadan levede jeg" vedr. præstetiden i Gram. I Fredericia Minder 1966, s. 7-11, har han skrevet "Nogle Ungdomserindringer" fra sin første Fredericia-periode. I Fredericia Minder 1965 har han s. 6-9 skrevet om "Stiftsprovst Frederik Zeuthen". Om Mozart Lindbergs kidnapning af ham kan læses i S. Tage-Jensen: Danske Kriminalsager 1838-1938 (1942), s. 382-396.
Død
29. april 1974 i Fredericia.
Der afholdtes den 4. maj 12.30 en mindehøjtidelighed i Sct. Michaelis Kirke.
Selve begravelsen fandt sted ved Gram Kirke samme dag kl.15.00.
