Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kirkeklokker og klokkespil

kirkeklokkerne har siden indførelsen i Danmark for mere end 1000 år siden haft til opgave, at være ”tidens” budbringer. Klokkerne ringer, for at fortælle, hvornår man kan gå i kirke. 
De fortæller om højtider og glædelige begivenheder, ligesom de før i tiden blev brugt i farens stund. Og når vi sidder i kirken, guider slagene os igennem gudstjenestens forskellige ritualer.
Grundlæggende er klokkens funktion at kalde til bøn og gudstjeneste, men den bærer også mere symbolske betydninger. De tre gange tre bedeslag, der afslutter ringningen til gudstjeneste, kan således opfattes som symbol på treenigheden.

Sct. Michaelis Kirkes klokker
Kirken havde fra begyndelsen kun en klokke. Den var skænket i 1667 af rigsråd Henrik Rantzau. Omkring 1683 var der to klokker, benævnt store og lille klokke. De gennemgik i 1699 en reparation.
1724 blev den lille klokke nedtaget efter en skade og omstøbt i Lübeck 1725. Den store klokke fik også en skade i 1731 og blev ligeledes repareret i Lübeck.

Klokkernes nummerering
I diverse publikationer om kirkens historie er der anvendt forskellige og nogle gange forvirrende nummereringer af kirkeklokkerne. For at råde bod på dette anvendes her kun den af Nationalmuseet angivne i ”Danmarks Kirker, kirkerne i Fredericia” udgivet 2006.
”Kirkens to gamle klokker fra 1725 og 1731 er omstøbninger af dens to ældste klokker fra 1600-tallet. Fra disse har de nuværende klokker arvet betegnelserne den ”store” (nr.2) og den ”lille” (nr.1). Den store klokke havde også en mere verdslig funktion, nemlig at signalere lukning af fæstningsbyens porte.”

Klokke 1

Klokken er en omstøbning af en ældre klokke fra 1680`erne, der ifølge indskriften var skænket af officerer efter opfordring fra kirkens første præst, Immanuel Cirsovius.

Tre indskrifter

Klokken er forsynet med versalindskrifter på tysk og latin omkring Frederik IV kronede spejlmonogram.

1. Øverst læses en latinsk indskrift:

»Provoce mvta sophos ad sacra et mortva vivos ad maiorem dei gloriam ex mvnificientia lavdatissimorvm herovm centvrionvm tribvnorvmqve copiarvm eqvestrivm et pedestrivm chi­liarcharvm nempe qvæ tvnc temporis in confini­bvs fredericiæ merebantvr hortante et accvrante dno imanveli cirsovio ecclesie tevtonicæ pastore primo et primario hæc campana comparata est. Campane (sic!) hvivs artifex fvit conrad kleyman lvbecæ«

Oversat til dansk, betyder det:
Kald, om end umælende, de forstandige til gudstjeneste og, om end død, de levende. Til Guds større ære er denne klokke anskaffet ved gavmildhed fra de prisværdige helte, kaptajner og oberster, nemlig befalingsmændene for de styr­ker til hest og fods, som dengang gjorde tjeneste omkring Fredericia, efter opfordring og på for­anledning af hr. Immanuel Cirsovius, den tyske kirkes første præst og førstepræst. Mesteren for denne klokke var Conrad Kleimann i Lübeck.

Et par af sætningerne er her flyttet ‘på plads’ idet de tydeligvis er blevet forbyttet ved støbningen.

 

2. En følgende indskrift har karakter af et lille tysk vers, der spiller på de to klokkers funktion som urklokker og lader den store klokke (nr. 1) være en bekymret ‘moder’, mens dennes ny­lig omstøbte ‘datter’ er glad og kæk:

»Die Mutter ist gedrucht, ihr Magd avch vnverdrossen
/ Viel Schläg erdvldet wies in solchen Diensten geht.
/ Heedvrch bin ich als Magd wie nev und vmge­gossen
/ die Zeit wird geben ob die Mutter sich besteht«

Oversat til dansk, betyder det:
Moderen er bekymret, hvorimod hendes datter er glad.
I denne tjeneste har de måttet finde sig i mange slag.
Nu er jeg som ny og omstøbt.
Tiden vil så vise, om moderen vil klare sig.

3. Endelig læses lige over slagringen:
»Ex cito citans ad pia vota gregem«

Oversat til dansk, betyder det:
Når jeg er sat i bevægelse, kalder jeg hjorden til fromme lovprisninger.

Nuværende placering

Klokken blev så stærkt beskadiget under branden i 1955, at den blev taget ud af funktion. Den var først placeret på kirkeloftet, senere i Michaelisgården og nu ved kirkens nordøstlige hjørne.

Klokke 2

Kirkens store klokke støbt i 1731 af Laurenz Strahlborn i Lübeck, tværmål 98 cm. Den er en omstøbning af en ældre klokke fra 1667, der ifølge indskriften var skænket af Henrik Rantzau til Møgelkær (Rårup Sogn).

To indskrifter

1. Slagringen har profilering og bladfrise, halsen bredere bladborter med drueklaser og en tysksproget indskrift:
»Verehrt Fridericia Herr. Henrich Rantzow Rit ich Rantzow Ritter Erbher zv Megelkier Königl. Mayst. Reichs Raht«

Oversat til dansk, betyder det:
Skænket til Fredericia af hr. Henrik Rantzow, ridder, arveherre til Møgelkær og kongelig majestæts rigsråd.

2. På legemets ene side omgiver englehoveder og drueopsatser indskriften:
»Fissa div tenvi rima velvt absona voce
/ hæsi nec potvi ravca vocare gregem
/ vlnere sed sano nova svm factoqve sonore
/ concvrrvnt homines vota deoqve vovent.

Gloria in exels(is) de(o).
Lavrentivs Strahlborn me fvdit lvbecæ anno 1731«

Oversat til dansk, betyder det:
På grund af en opstået fin revne hang jeg længe med en ildelydende stemme og kunne ikke kalde hjorden sammen, hæs som jeg var, men nu er skaden udbedret, og jeg har fået en sund lyd, og folk strømmer til og lovpriser Gud.
Gud alene æren.
Lavrentius Strahlborn støbte mig i Lübeck 1731.

Under sidste ord findes en lille utydelig medaljon, på legemets anden side Chr. VI’s kronede navnetræk over to tilsvarende medaljoner.
Klokken, der tidligere ringede til lukning af byportene, måtte svejses for at udbedre de store skader den havde pådraget sig ved kirkebranden i 1955.

Klokke 3

Er fra 1956.
Tværmål 69 cm, med profilering og om halsen en bladbort med små klokkefigurer mellem dobbeltlister.
- På legemets ene side læses en indskrift med reliefversaler: »Skænket til minde om S.M. Andersen f. 1877, d. 1947«.
- På den anden: »Støbt af John Taylor i Loughborough England 1956«

Klokke 4

Er fra 1994.
Tværmål 85 cm, med profilering og om halsen reliefversalerne:
 »Støbt til Sct. Michaelis Kirke i Fredericia 1994 af Pierre Paccard i Frankrig«.
På legemet læses tilsvarende fire linjer:
»Det er mit virke/ At kalde til kirke/ Både unge og gamle/ Om Guds ord at samle«.

Klokkehus / klokketårn

Et formentlig fritstående klokkehus på kirkegården omtales flere steder før opførelsen af et egentligt tårn  ved kirkens østside. Ud fra regnskaberne er der tale om et tømret hus på en muret sokkel. Klokkehuset gennemgik en reparation i 1713. I 1720 blev en trappe op til klokkehuset omtalt.
I 1731 blev grunden under klokkehuset repareret, og et nyt klokkehus opførtes.

I 1763 blev et lille tårn øst for kirken, samme plads som nuværende tårn, opstillet af murermester Johan Bardewick på opfordring fra byens borgmester Hans de Hofmann, der samtidig lod byens 3. rådhus opføre syd for kirken, samme sted som Meldahl Rådhus ligger i dag.
I 1828 stod det nuværende tårn endelig færdigt efter mange års diskussioner og skitseforslag.

Midlertidig klokkestabel
I perioden mellem kirkens brand og genindvielse 9. december 1956 var der anbragt en midlertidig klokkestabel med den lille klokke (klokke nr. 1), anbragt ud for krigergraven for faldne i 1864.

Klokkestol
Klokkestolen er fra 1956 og erstatter den fra 1762, der var meget medtaget af tidens tand og som blev for dyr at reparere.

Nuværende klokkeanlæg
Arkitektfirmaet S.A. Aakjær, Rødding antages i 1989 som arkitekter for kirkens nuværende klokkeanlæg,
Klokke 1: Er revnet og placeres på kirkeloftet, senere i Michaelisgården og nu ved kirkens nordøstlige hjørne.
Klokke 2: Forsynes med ny bom og ophængt i ny klokkestol, sammen med klokke 3.
Klokke 3: Ophænges i ny klokkestol sammen med klokke 2.
Klokke 4: Overføres til klokkespillet.

Klokkespil

Ved Sct. Michaelis Kirkes 300 års jubilæum (1968) skænkede købmand Carl Weimar (foran klokkerne) og hans hustru et klokkespil til kirken. Til højre ses pastor Ove Bisgaard.

En bronzeplade, der fulgte med gaven, viser hvem giverne er. Pladen er placeret i klokketårnet til højre for indgangen til selve loftrummet.:


Klokkespillet består oprindelig af 12 klokker, nummererede fra nr. 7452 til 7463. Årstal ikke angivet.
På klokke nr. 7452 ses støberiets firmanavn: PETIT & FRITZEN, AARLE-RIXTEL, HOLLAND.  
På de øvrige klokker ses kun P & F.

Toneomfang: g2, c3, d3, e3 -g3, a3 -c4, d4, e4.

Klokkespillet fik i 2005 installeret en computerbaseret klokkespilsautomat leveret af Thubalka, Vejle, der erstattede det oprindelige båndspilleværk, system Korffhage & Söhne. Klokkerne anslås af indvendige elektromagnetiske hamre, der endvidere kan aktiveres fra et klaviatur.

Klokkespillet spiller melodier valgt af organisten 4 gange dagligt og kan ved særlige lejligheder også tages i brug ved begivenheder i kirken. Således i 2018 hvor datteren til Carl og Ingrid Weimar, Ellen Dinesen Weimar Rasmussen, blev begravet i Sct Michaelis Kirke.

Kimeanlæg

Kirkens kimeanlæg benyttes:

- Før alle vielser kimes der 8 minutter. Når bruden kan ses, afbrydes kimningen og der ringes med alle kirkens klokker afsluttende med 3x3 bedeslag.
- Ved kirkens højtider kimer kirkens klokkespil kl. 16.56 aftenen før. På dagen kimes der 25 min. Begyndende en halvtime før start. Når der er fem  til start skiftes der til ringning med alle kirkens klokker afsluttende med 3x3 bedeslag.
Det gælder følgende højtider: Juleaften, Juledag, Påske, Kristi himmelfart og Pinse. Langfredag ringes der kun med store klokke.

Kimeanlægget blev skænket af major Axel Boisen, der var en meget afholdt mand i Fredericia og en stor støtte af Garnisonskirken.

Hvem/hvad ringer klokkerne for og hvorfor?

Uddrag af ”Vejledning om klokkeringning. Kirkeministeriet 1993”
Kirkeklokkerne har fire opgaver af vidt forskellig karakter:
1. At opfordre til bøn.
2. Kommunikation.
3. Markering af højtids- og festdage.
4. Advarsel.

Der er ikke formelle bestemmelser om, hvornår morgen- og aftenringning skal finde sted. Tidspunkterne varierer derfor fra sted til sted i overensstemmelse med lokal sædvane, ligesom de kan variere efter årstiderne. Tidspunkterne fastsættes i graverens/kirketjenerens regulativ.

Forfatter:
Skrevet af Ole Dyrn
Oberstløjtnant
Historisk konsulent

Anvendte kilder:
Nationalmuseet: Danmarks Kirker.
Sven Avnby: Tyske Kirke.
Fredericia Dagblads arkiv.
Lokalhistorisk Arkiv i Glostrup i "Nyt fra arkivet" (oktober 2009).