Generalløjtnant Frederik Ludvig lensgreve Danneskiold-Laurvig

Af Ole Dyrn
Oberstløjtnant, historisk konsulent

Generalløjtnant Frederik Ludvig lensgreve Danneskiold-Laurvig
* 15. maj 1717 †12. august 1762

Baggrund
Frederik Ludvig lensgreve Danneskiold-Laurvig blev født 15. maj 1717 som søn af Ferdinand Anton Danneskjold-Laurvig og Ulrike Eleonora Reventlow.

Ægteskab
Indgik 25. august 1744 ægteskab med Anna Joachimine Ahlefeldt, datter af gehejmeråd Hans Adolph Ahlefeldt (1679-1761).

Karriere
Udnævntes allerede i 1735 som 18-årig til kammerherre og kaptajn ved Grenaderkorpset og i 1736 befalet til tjeneste ved Garden til Fods.
Han opholdt sig meget ved hoffet modtog flere æresbeviser. 1738 udnævnt til oberstløjtnant i infanteriet. 1743 Hvid ridder (svarer til vore dages Storkorsridder). 1746 blev han Christian VI generaladjudant. 1747 udnævnt til oberst i infanteriet og i 1749 blev han chef for Kongens Livregiment , der på dette tidspunkt var garnisoneret i København. I 1753 blev han chef for Livgarden. 1755 udnævnt til generalmajor og da krigen i 1762 brød ud udnævntes han til generalløjtnant og fulgte som chef for 1. Divisions 1. Brigade Claude Louis de Saint-Germains indrykning i Mecklenburg.

Død
Kun få måneder efter døde generalløjtnanten 12. august 1762 i Lübeck.