Generalløjtnant Frederik Rubeck Henrik Bülow

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent

Generalløjtnant Frederik Rubeck Henrik Bülow
* 4. februar 1791
† 16. juli 1858

Baggrund
Født i Lille Nustrup præstegård, Gram Herred som søn af generalmajor Frederik Rubeck Christian Bülow og Henrikke Marie Cold (1766-1843), der stammede fra Tordenskjolds kammertjener Cold.
Forældrene var på vej mod Skivehus, da Marie fik veer og måtte tage ind på Lille Nustrup præstegård, hvor Frederik blev født og samme dag døbtes Frederik Rubeck Bülow.

Ægteskab
Ægtede 13. oktober 1813 Henriette Bertine Dame (*20. november 1790 - †5. oktober 1872), datter af konsistorialråd Dame.

Karriere
Bülow deltog som ung løjtnant i krigen mod England.
- I 1842 udnævnt til oberstløjtnant og chef for 2. Linie Infanteri-Bataillon .
- I 1848 udnævnt til generalmajor og gjorde sig positivt bemærket ved kampene om Bov, Slesvig, Nybøl og Dybbøl.
- I 1849 udnævnt til generalløjtnant og øverstkommanderende under udfaldet fra Fredericia natten mellem 5. og 6. juli, som blev en bemærkelsesværdig sejr. Han måtte desværre samme år afgå som øverstkommanderende på grund af en meget aggressiv form for leddegigt. Det var hans egen beslutning og da han blev tilbudt at fortsætte overkommandoen udtalte han ”At give hæren en syg general er det samme som at udsætte den for de største ulykker.”

Han bevarede dog titlen kommanderende general indtil 1856, hvor han bosatte sig på Sandbjerg slot i Sundeved, hvor han tilbragte sine sidste år.

Bülow var ikke umiddelbart den store strategiske begavelse, men må nok betegnes som et naturtalent, hvis virkelige kvaliteter først kom frem ved krigsudbruddet. Han beherskede det man i dag ville betegne ”Synlig ledelse”, hvilket han delte med sin gode ven general Olaf Rye (vores anden store helt ved udfaldet fra Fredericia), men det er en helt anden historie.

Et iltert gemyt
At Bülow havde et iltert gemyt, viser denne lille historie, hvor han havde en episode med en svensk stafet, der skulle lukkes ud af Vesterport og klagede over at det gik for langsomt med at få porten åbnet. Bülow blev stærkt ophidset over hans opførsel og trak blank og gennembankede den stakkels mand med den flade side af sabelklingen.

Svenskeren klagede og Bülow måtte til kongen og forklare sig. Kongen modtog ham efter sigende med ordene: ”Nå! Hm! Slog De ham ordentligt?”
- Bülow: ”Ja jeg tror nok han mærkede det længere end til Roskilde kro, han vil nok i fremtiden tale varsommere om danskerne.”
Kongen: ”Hå Hå! De må nu fjerne Dem nogen tid. Gå ud til min generaladjudant. Der ligger en rejsetilladelse til Dem. Når De kommer hjem igen, er den sag glemt.”

Ordener
Ridder af Dannebrogordenen.
Kommandør af Dannebrogordenen.
Storkorsridder af Dannebrogordenen.

Død
Bülow døde 16. juli 1858 på Sanbjerg slot. Sønderjydske bønder bar ham til graven på Dybbøl kirkegård.

Gravmonument Dybbøl Kirkegård

Bülows medalje

Foto: Erik Rønnebech.

FREDERITS DEN 6. JULI 1849
BÜLOW
DENGANG FREDERITS I MORGENRØDEN
FOR KONGE FÆDRELAND OG PLIGT
SAA MANGE GJÆVE DANSKE SANK I DØDEN
BLEV BÜLOVS NAVN UDØDELIGT

Bülows buste, Bülovs Plads i Fredericia

Foto: Rosa Engelbrecht

U dført af H.W. Bissen, rejst 6. juli 1859.  Bülow nåede ikke selv at se den afsløret, da han døde året før. Monumentet består af en l,5 m høj bronzebuste på en granitsokkel under en triumfbue (Danmarks eneste), opsat i 1880.

Bustens indskrift:
GENERALLEUTNANT
F.R.H. BÜLOW
SEJRHERREN
I FREDERICIASLAGET
D. 6. JULI 1849.

HANS STØV HVILER PÅ DYBBØL KIRKEGAARD.

Indskrift triumfbuen :
 VI JULI MDCCCXLIX (6. JULI 1849).