Christian August, prins til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg

Af Ole Dyrn
Oberstløjtnant, historisk konsulent

Christian August, prins til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
* 9. juli 1768
† 28. maj 1810

Baggrund
Christian August blev født på Augustenborg den 9. juli 1768. Søn af hertug Christian Frederik af Augustenborg (* 6. april 1721 †14 november 1794), dansk general og ridder af Elefantordenen og hustru Charlotte Amalie Wilhelmine f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Plöen (*23. april 1744 †11. oktober 1770).

Opvækst
Mistede sin mor som 2-årig og hans opdragelse blev indledningsvis betroet hans faster, prinsesse Ulrikke. Herefter overtog Schiffmann opdragelsen af ham og hans to ældre brødre, prinserne Frederik Christian (Hertug Frederik Christian af Augustenborg) og Frederik Carl Emil.
De tre brødre blev uddannet ved universitetet i Leipzig, hvor professor Plattner som docent i filosofi nød stor anseelse. Ud fra brevene, som de tre brødre gennem livet udvekslede, kan man se, at professoren var en stor autoritet for dem.

Karriere
1. april 1785 udnævnt til oberstløjtnant à la suite ved Danske Livregiment.
2. november 1787 udnævnt til oberst à la suite ved Kronprins Frederiks (Frederik VI) Regiment.
Gennemgik en omfattende militær uddannelse ved en militær uddannelsesskole vejledt af general Heinrich Wilhelm von Huth.
Christian August viste sig at have usædvanlig gode militære evner og allerede inden sit 20. år blev han oberst og chef for Jydske Infanteri-Regiment i Fredericia (18. januar 1788).
31. juli 1797 udnævnt til generalmajor og interimskommandant i Fæstningen Fredericia.

Han var meget afholdt ved sit regiment og under opholdet i Fredericia havde han oftere anledning til at aflægge besøg på Augustenborg, hvor han gik meget på jagt, som var hans store interesse.

I 1792 tilbød han hertugen af Braunschweig sin tjeneste så han kunne deltage i revolutionskrigen, men fik afslag. Han fik dog sit ønske opfyldt i 1797, hvor han fik imidlertid ansættelse i det østrigske kavaleri og deltog under Den 2. Koalitionskrig i mange slag i Rhinegnene og i Tyrol under markis Johann Gabriel Chasteler de Courcelles, hvor han til sidst selv fik overkommandoen og efter Chastelers bortrejse, truet af de franske hære, førte han sit korps uskadt til Østrig.

Statholder i Norge
Fraregnet to korte besøg på Augustenborg og i København, forblev han i østrigsk tjeneste indtil 1801, da han kaldtes tilbage. Han nåede imidlertid først hjem efter at krigsfaren var drevet over, og kom således ikke til at indtræde i den ham tiltænkte post som guvernør på Fyn.
I 10. juni 1803 blev han udnævnt til kommanderende general for den søndenfjeldske hær og chef for Söndenfjeldske Infanteriregiment samt kommandant på Frederiksten Fæstning i Norge.
1808 blev Christian August udnævnt til feltmarskal og i 1809 til statholder og øverstbefalende for den norske hær.
Allerede fra den norsk-svenske krigs udbrud 1807 havde han fungeret som præsident for den midlertidige regeringskommission, hvorved både den civile og den militære magt var samlet under hans kommando.
Som bl.a. statholder var han ganske populær og vellidt, men uden særlig udtalte politiske evner, hvilket bl.a. viste sig, da spørgsmålet om udpegning af en svensk kronprins kom på tale.

Svensk kronprins
Som chef for Sønderfjeldske Infanteriregiment ledede han i 1807-1808 det norske forsvar mod den svenske hær. Han undlod at angribe Sverige, da den svenske Vestarmé i 1809 marcherede mod Stockholm for at afsætte Gustav 4. Adolf.

Christian August blev efter freden 1809 med accept fra den danske konge (Frederik VI) valgt til svensk kronprins. Som svensk prins antog han navnet Carl/Karl August, men underskrev sig normalt som C. August. I Stockholm blev han modtaget med blandede følelser. Aristokratiet ignorerede den halvtyske prins, der ikke var født til at bevæge sig i dets midte, medens revolutionspartiet og den menige mand så op til ham som til repræsentanten for et mere folkeligt kongedømme.

Ordener
Ridder af Elefantordenen.

Død
D. 28. maj 1810 døde han pludselig ved en lejrsamling i Skåne på grund af, som det hed sig: ”det af legemlig og åndelig overanstrengelse nedbøjede legeme kunde ikke længere holde ud”.

Men sandheden var måske en anden. Det skulle være medlemmer af det svenske aristokrati, der ved livlægen Rossis hjælp skulle have forkortet hans dage, og mange fandt sin interesse i at udsprede dette rygte, der kun alt for let blev troet. Ved hans bisættelse i Stockholm foregik beklagelige optøjer, hvorunder rigsmarskallen grev Axel von Fersen blev myrdet.

Begravet i Ridderholmskyrkan, Stockholm.