Generalmajor Wilhelm August Gottlieb von Hindenburg

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent.

Generalmajor Wilhelm August Gottlieb von Hindenburg
* 21. august 1795
† 15. maj 1880

Indledende bemærkning
Angives ofte som blot V.A.G. Hindenburg.
Det korrekte er: Generalmajor Wilhelm August Gottlieb von Hindenburg 

Baggrund
Wilhelm August Gottlieb von Hindenburg er født den 21. august 1795 i Fredericia som søn af oberstløjtnant ved Fynske Infanteriregiment, Johan Philip Hindenburg og Louise Beate Johanne, født Wesenberg.

Ægteskab
Indgik ægteskab den 14. december 1832 med Johanne Margrethe Lorentzen (1807-1873) datter af regimentskirurg dr. med. Lorentzen i Dansk Vestindien.
 
Karriere
1809 landkadet.
1811 udnævnt til sekondløjtnant ved 1. Jyske Infanteriregiment.
1820 udnævnt til premiereløjtnant.
1830 udnævnt til kaptajn og fungerede i 11 år som regimentsadjudant.
1842 forsat til 7. Bataljon.

1. Slesvigske Krig (1848-1850)
1848 udnævnt til major og kommandør for 2. Lette Infanteri-Bataljon , som han med stor hæder førte i de tre krigsår.Ved Nybøl og Dybbøl i 1848 ved udfaldet fra Fredericia 5.-6-. juli 1849, ved Helligbæk og ikke mindst i Slaget ved Isted 25. juli 1850. ”2. lette”, som bataljonen blev kendt som, var altid at finde blandt de bataljoner, der kæmpede i forreste linje.

Efter 1. Slesvigske Krig.
1853 udnævnt til oberst og fortsat chef for 2. Lette Infanteri-Bataljon , der i 1855 skiftede navn til 2. Linie Infanteri-Bataljon, og i 1860 til 2. Infanteri-Bataljon.

1860 indtrådt som medlem af den rådgivende komité under Krigsministeriet.
1863 forstander for den i København oprettede Infanterieksercerskole-
1863 ved årets udgang afsked med graden generalmajor.
   
Ordener
Kommandør af Dannebrogordenen.

Død
Generalmajor Wilhelm August Gottlieb (von) Hindenburg dør 18. maj 1880 og  er begravet på Garnisons Kirkegård, København.