Historien om en særlig messehagel

Baggrund
I forbindelse med garnisonskirkens 325-års jubilæum overrakte af Fredericias garnisonskommandant og regimentschef, oberst Niels Jerner en messehagel, til kirken.
Det skete ved en festgudstjeneste søndag den 6. juni 1993, hvor kirken var fyldt til bristepunktet. Blandt gæsterne var foruden oberst Niels Jerner bl.a. greve Ingolf og grevinde Inge, biskop Olav Chr. Lindegaard, provst Adolf Paulsen og chefen for 1. Jyske Brigade, oberst Edvard Kusk.

Forrest til højre sogne- & garnisonspræst Bent Østergaard, til venstre biskop Olav Lindegaard, bag biskoppen provst Adolf Paulsen

Oberst Niels Jerner sagde i forbindelse med overrækkelsen af messehaglen bl.a. følgende: *
”Som chef for Fredericias nye regiment (Telegrafregimentet, der i 1990 overtog garnisonen fra Kongens Jyske Fodregiment, der blev sammenlagt med Slesvigske Fodregiment i Haderslev) var jeg opmærksom på, at Sct. Michaelis Kirke har messehageler med Kongens Jyske Fodregiments mærke. Dette regiment er nu nedlagt. Vi fik ideen, at også Telegrafregimentet burde forære kirken en messehagel. En dag kom overkonstabel Karen Henriksen, der i dag er kontorassistent ved Jyske Divison på Bülows Kaserne ind på mit kontor og foreslog at hun skulle sy en messehagel til kirken. Jeg blev meget forbavset. Det er unægtelig ikke hver dag en af regimentets konstabler tilbyder at sy en messehagel til kirken. Men efter kort betænkningstid sagde jeg ja.
Og vi er stolte af resultatet.”

Fra venstre: Kordegn Verner Langdal, Karen Henriksen og sogne- & garnisonspræst Bent Østergaard.

I forbindelse med sine memoirer* begrundede oberst Niels Jerner sin accept af Karen Henriksen som ”messehagelsyerske” med flg. ordlyd: ”Det var jo ikke helt det, jeg havde tænkt mig; men jeg kunne ikke stå for Karens iver og ideer. Så hun fik lov, også fordi jeg fandt, at gaven ville få en særlig betydning, når den var udtænkt og fremstillet af en af regimentets ansatte. Karen Henriksen blev nogle år senere civilt ansat som kontorfuldmægtig og leder af regimentets sekretariat.”
Karen Henriksen sluttede sin karriere ved Forsvarets Ejendomsstyrelse med udgangen af september 2020 som souschef for Driftsområde Skrydstrup.

Projekt ”Messehagel”
Karen Henriksen fortæller - som også oberst Niels Jerner udtrykker -, at man som overkonstabel ikke umiddelbart går ind på oberstens kontor, hvis man har noget på hjertet. Der er noget, der hedder kommandovejen, som skal følges. Hun kontaktede derfor daværende kontakt- og velfærdsofficer, major Egon Vorgaard, der fik banet vejen for hende.

Baggrunden var, at Karen og hendes mand, seniorsergent Tommy Henriksen i 1992 i anledning af deres søn, Jespers, forestående konfirmation var inviteret til forældremøde i Michaelisgården, hvor pastor Bent Østergaard (link) nævnte, at kirken ønskede sig en ny messehagel med Telegrafregimentets regimentsmærke, da Telegrafregimentet jo var byens nye regiment.

Efter foretræde for obersten blev hun ringet op en dag, hvor hun sad i haven og hendes datter, Mette, kom og sagde, at der var en telefonsamtale til hende. Navnet havde hun ikke fået fat i, men han var oberst. Så gik projektet i gang og mange skitser blev udarbejdet på de lange nattevagter på COMMCEN***, hvor hun var tjenstgørende på det tidspunkt.

Bibliotek og spindelvæv i håret

Det blev til mange besøg på biblioteker, der var meget behjælpelige med at finde relevant litteratur om messehageler. Som Karen lidt humoristisk siger, kom de flinke bibliotekarer ofte tilbage med spindelvæv i håret.
”Vi / jeg havde mange skrupler over farvevalget og vi landede på den liturgiske farve hvid med gult fór”, siger Karen. ”En arbejdskollega, Alice Snitgaard, der var uddannet dameskrædder, var en meget stor støtte”, siger Karen. ”Jeg lærte meget af hende og sammen tog vi til en såkaldt ´Seidenwochen` i Karstadt Kiel for at få den rigtige silke, men det havde man ikke.”

Besvær med at anskaffe det rigtige silkestof

Der er tale om en fed silke (fransk helsilke), som også Dronning Magrethe II brudekjole er syet af. ”Vi forsøgte mange steder, bl.a. Damaskvæveriet i Kolding, der var meget imødekommende, men da jeg kun skulle bruge ca. 3 meter trak de sig, da de skulle væve mindst 100 meter for at de ville levere. Man anbefalede at tage kontakt til Husflidshøjskolen i Kerteminde, men heller ikke det gav pote og en henvendelse til Selskabet for dansk Kirkekunst gav heller intet resultat, da de kun støttede egne kunstnere. Så foreslår Alice Snitgaard, at vi kontakter Jørgen Bender (†1999) ****. Han var meget imødekommende og fik hurtigt løst vores ”lille” problem. Han gav os adressen på en silkeimportør i Helsingør og sagde at vi bare skulle hilse fra ham. Og det virkede, skal jeg love for”, siger Karen.
Så var silken på plads. ”Ulden fandt vi i en lille sidegade til Strøget, så nu skulle vi i gang!”

Mareridt

Indledningsvis forventede Karen, at der måske blandt menigheden fandtes kvinder, der kunne give en hånd med ved syarbejdet, men indså snart, at det var mest hensigtsmæssigt, at hun lavede det hele selv.
Hun syede og syede og næsten forbandede guldtråden, men nøjes dog med at sige ”forbistrede guldtråd”; det var jo dog en messehagel, der var tale om. ”Jeg fik også kædesting på hjernen”, siger hun, ”men det værste jeg gennemlevede, var et mareridt jeg havde. Jeg drømte, at messehagelen havde en forkert skulderhældning, så den stod op om ørerne på præsten, Bent Østergaard.”

Karens mareridt dagen før afleveringen af messehagelen

Men heldigvis gik det ikke så galt!

Sogne- & garnisonspræst Bent Østergaard iført den nye hvide messehagel.

Smukt og stilfuldt resultat

Den hvide messehagel blev færdig til tiden og er en smuk, stilren messehagel, der bruges i perioder, hvor kirkeåret anvender den liturgiske farve hvid, der symboliserer fest og glæde. Den liturgisk hvide farve bruges i juletiden, på Maria bebudelsesdag, i påsketiden og på Allehelgensdag.

En af flere arbejdsskitser. Fastholdt blev det korsarmede kors med Telegrafregimentets regimentsmærke i midten og det korsarmede kors i messehagelens kanter. Alt syet med guldtråd.

Et korsarmskors eller korset kors, er en korstype, hvor alle fire korsarme er udformet som kors. ”Det symboliserer evangeliets udbredelse i hele verden og da soldater, ikke mindst vores telegrafsoldater, udsendes i stort set hele verden, synes jeg det var et flot symbol med korsarmskorset”, siger Karen.

Karen Henriksen

Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed for den positive forståelse og hjælp i forbindelse med messehagelprojektet, som jeg modtog fra bl.a. oberst Niels Jerner, major Egon Vorgaard, dameskrædder Alice Snitgaard, bibliotekarer, som jeg ikke husker navnene på og ikke mindst tak til modedesigner Jørgen Bender, der bl.a. har kreeret brudekjoler til dronning Anne-Marie, dronning Margrethe, prinsesse Benedikte, prinsesse Alexandra og prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg. Jeg er beæret over Benders positive og effektive indsats. Når jeg nævnte hans navn, kørte det på skinner;
 ”Man kan jo næsten ”prale” af, at vores messehagel har kongeligt islæt” siger Karen Henriksen med et glimt i øjet.

Noter:
*Fredericia Dagblad 7. juni 1993.
** Essays af seks tidligere regimentschefer ved Telegraftropperne: Evigt ejes kun det tabte.
*** COMMCEN (Communication Center) reelt et militært posthus.
**** Jørgen Bender var en dansk modeskaber, der opnåede stor international anerkendelse. Han var fra 1967 fast leverandør til kongehusetet, bl.a. dronning Margrethe og dronning Ingrid. Han har kreeret brudekjoler til dronning Anne-Marie, dronning Margrethe, prinsesse Benedikte, prinsesse Alexandra og prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg. Han har ligeledes syet store dele af dronning Ingrids og dronning Margrethes garderober, og han har også syet til Sveriges dronning Silvia og norske dronning Sonja.

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant og historisk konsulent