Familien Matthiessens familiegravsted
Af Ole Dyrn, Oberstløjtnant og historisk konsulent.
Familien Matthiessens familiegravsted findes vest for kirken og består af to sorte marmorsten og en mindre plade i midten.
Stenen til højre:
Forældre til Amandus Matthiessen (se stenen til venstre.)
Stenen til venstre:
Pladen i midten:
Dagmar Mattiessen * 28. december 1881 + 13. februar 1967.
Datter af Amandus og Dagmar Nathalia Matthiessen og søster til Hjalmar og Hugo Matthiessen.
Malermester Amandus Matthiessen * 7. november 1851 + 13. maj 1932.
Nekrolog bragt i Fredericia Dagblad 14. maj 1932
En af Byens ældste Håndværkere, Malermester Amandus Matthiessen er i Gaar Eftermiddag efter et pinefuldt Sygeleje som Følge af en Blodforgiftningssygdom afgaaet ved Døden i en Alder af 81 Aar.
Den Afdøde var ud af en gammel fredericiansk Haandværkerfamilie – Faderen var ogsaa Malermester. Efter at have lært sit Fag drog den unge Malersvend for sin Uddannelses Skyld til Udlandet, hvor han arbejdede mange forskellige Steder. Da Tyskerne 1871 vendte hjem fra Frankrig efter Sejren og efter at sen prøjsiske Konge i Versailles var kaaret til til tysk Kejser, arbejdede M. i Berlin og var Vidne til Befolkningens umaadelige Begejstring. Han oplevede i det hele taget meget under sit Ophold i Udlandet og kunne med Lune fortælle herom. Den gamle Malermester var anerkendt som en overordentlig dygtig Haandværker med megen Sans for det kunstneriske, men størst Betydning fik han dog for de unge Haandværkere gennem sit Arbejde gennem 50 Aar som Lærer i Fredericia Haandværkerforenings tekniske Skole. Det Arbejde, han udførte var enestaaende og af den største Betydning. Mange unge Mennesker vil vide ham Tak for hans Interesse for dem, og intet glædede den gamle Mester saa meget som naar han fik Takkebreve fra gamle Elever, hvilket ikke sjældent skete.
Den Afdøde efterlader sig Hustru (Datter af Haandværkerforeningens fleraarige Formand, afdøde Malermester Winther) med hvem han for længst havde fejret Guldbryllup, og 2 Sønner (Inspektør ved Nationalmuseet , Historikeren, Cand.mag. Hugo Matthiessen og Kunstmaleren Hjalmar Matthiessen) samt en Datter, Der er Plejemoder ved Det kgl. Døvstummeinstitut.
Jordefærd (Fredericia Dagblad 18 maj 1932
Malermester Amandus Matthiessens Jordfæstelse fant Sted i Dag fra St. Michaelis Kirke.
I Kirken var der pyntet med Bøgeløv og Palmer og ved Baaren paraderede Haandværkerforeningens og 7. Regiments Soldaterforenings floromvundne Faner.
Efter Salmen ”Jeg lever og ved hvor længe fuldtrøst” talte Pastor Hornbech , idet han mindede om den første Hedning – Cornelius – der blev døbt. Cornelius sagde til Apostlen: Det var godt du kom. Disse Ord hører vi saa tit udtalt , og de maaske ikke altid lige velment, men i mange Tilfælde passer de. Det gælder for det første at kunne sige til Vorherre: Det var godt du kom, især naar Døden viser sine udhulede Øjne. Naar Mennesket kommer til Herren med alle sine Synder siger han: Det var godt du kom.
Nu, vi staar ved den gamle Malermesters Kiste , vil der sikkert fra mange Sider lyde :Det var godt, vi havde ham. Det var godt, han kom. Han var en af de Haandværkere, der ved sin Kunst adlede Arbejdet. Han forenede Haandværk og Kunst, og han har ved sit Arbejde sat sine Spor i Fredericia. Mange af den yngre Slægt , han har undervist på Teknisk Skole i de ca. 50 Aar, han var Lærer dèr vil mindes Ham med Tak og sige: Det var godt vi havde ham.
Jeg traf til Malermester Matthiessen og hans Hustru på Kirkegaarden, og tit faldt H.C. Andersens Fortælling om en Tildragelse i Slagelse mig i hu. Han fortæller om, at da han vendte hjem efter flere Aars Ophold i Udlandet traf han i Slagelse den gamle Præst og dennes Hustru gå den samme Spadseretur som for de mange Aar siden, da han læste i Slagelse. Der er megen Trofasthed deri . Der bliver nu en tom Plads ved Fru Matthiessens Side, og saavel hende som som Børnene vil Svne den Afdøde. I Børn har meget at takke for. Jeres Opdragelse og Uddannelse har kostet Ofre. Trofasthed og Kærlighed. Trods en smertefuld Sygdom , Matthiessen led af , var han mild og god og bar sin Sygdom mesd Taalmodighed. Han forstod at takke for alle Guds Gaver , ja ogsaa for sin Sygdom, der blev til Velsignelse for ham. Han forstod, at sdet største for Gud var at bringe Frelse.
Jeg vil gerne over Matthiessens Baare skrive: Det var godt, du kom. Mange har været glade og taknemlige for ham, og mange siger Gud Tak for ham.
Efter Talen spilledes fra Orgelet efter Familiens ØnskeChopins Marsche Funebre.
Efter Salmen ”Altid frejdig naar du gaar” blev Kisten baaret ud af Kirken af Lærerpersonalet ved Teknisk Skole, medens Koret sang ”Dejlig er Jorden”.
Jordfæstelsen fandt sted paa St. Michaelis Kirkegaarsd.
Efter Jordpaakastelsen takkede Afdødes Søn, Kunstmaler Hjalmar Matthiessen for den store Deltagelse.
Til Afdødes Baare var sendt et stort Antal Kranse , deriblandt flere signerede, saaledes fra: Teknisk Skole, Teknisk Skoles Lærerforening, Forstandere, Lærere og Funktionærer ved Det kgl. Døvstummeinstitut.
Hustru
Dagmar Nathalia Matthiessen, født Winther, * 30. april 1858 + 7. november 1935.
Børn
Hugo Albert Matthiessen (1881-1957). Mag.art., forfatter, museumsinspektør ved Nationalmuseet.
Hugo Albert Matthiessen (* 19. december 1881 + 9. december 1957)
Gift
28.10.1913 i Kbh. med Ellen Hansine Reitzel, *13.1.1878 i Kbh. + 26.10. 1932
Ordener
Ridder af Dannebrogsordenen 1936.
Dannebrogsmansd 1949.
Han ydede bl.a. en stor indsats for fredningssagen, der førte til den første fredningslov og han var drivkraften bag fredningen af Fredericia Vold i 1917.
https://www.fredericiahistorie.dk/side/hugo-matthiessen-1
http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/artikler/H_M_vaerker.html
Nekrolog over Hugo Matthiessen, bragt i Fredericia Dagblad 10.december 1957.
Fhv. museumsinspektør Hugo Matthiessen, København, er i går afgået ved døden, knap 76 år gammel.
Ved Hugo Matthiessens død har Fredericia mistet en af sine trofaste sønner. Han voksede op i det gamle Fredericia som søn af den kendte og agtede malermester Amandus Matthiessen, og gennem alle år bevarede han stor kærlighed til den gamle fæstningsby og følte sig knyttet med stærke bånd til Fødebyen.
Han blev student fra den gamle Latinskole i 1901. Som han selv af og til fortalte det med lune, holdt han så meget af den gamle skole, at han gik længere i skolen end alle andre for at tage sin studentereksamen. Få år senere blev han mag. art., og i 1910 ansattes han i Nationalmuseets tjeneste. En gerning, der optog ham i henved 40 år. Han blev assistent ved museet i 1911, tre år senere underinspektør, og fra 1927 var han museumsinspektør.
Skønt han i langt mere end en menneskealder havde sin bopæl i hovedstaden, glemte han aldrig sin fødeby. Regelmæssigt vendte han tilbage på besøg, bl.a. hos sin søster, fhv. plejemor frk. Dagmar Matthiessen, og ofte kunne man møde hans særprægede skikkelse med den sorte frakke og den sorte bowlerhat på spadseretur rundt i byen. Han var helt og fuldt museumsmand, og derfor skar det ham i hjertet, når udviklingen krævede, at noget af det gamle Fredericia måtte vige pladsen for udviklingen. Voldene vågede han over med stor nidkærhed, og ikke mindst kan man takke ham for, at Fredericia i dag omtrent midt i byens hjerte, har liggende et stort grønt område og et værdifuldt nationalt mindesmærke.
Hugo Matthiessen var en flittig skribent. Ikke alene blev han Fredericias historieskriver med bøgerne "Fredericia 1650 - 1760" og "Fæstning og Fristed", hans litterære produktion omfatter mange andre velskrevne og, værdifulde kulturhistoriske værker. Han skildrede gamle købstæder og middelalderlige veje, bl.a. Hærvejen, og Jylland var i mange år hans virkeområde som museumsmand og kulturhistoriker.
Også ud over landets grænser var Hugo Matthiessen kendt. Han var bl. a. medlem af Kungliga Humanistiska Vetenskabs-Samfundet i Uppsala. Af foreningen Gamle Fredericia-Minder var han en trofast ven, og han var her udnævnt til æresmedlem.
Hugo Matthiessen er begravet på Holmens Kirkegård.
Hjalmar Amandus Matthiessen (1880-1955). Kunstmaler, konservator og forfatter.
Hjalmar Amandus Matthiessen
(portræt af Herman Vedel 1938)
Gift
26. maj 1909 med Henrikke Mathea Lassen.
Udlært maler senere på kunstakademiet 1899-1903, deltog på Kunstnernes Efterårudstilling i 1904. Var konservator på Frederiksborg Slot og på Rosenborg Slot fra 1935 til 1951.
Har skrevet en bog om sin barndom i Fredericia.
Barn: Birgitte Cramer-Petersen.
Se endvidere:
http://www.fredericiashistorie.dk/html/fredericia/erindringer/Matthiessen/hjalmar_frames.html
Begravet på Solbjerg Kirkegård (Frederiksberg)
Dagmar Louise Matthiessen *1884 +13. februar 1967 (begravet 17. februar 1967 på Michaelis kirkegård)
Ansat ved Statens Kostskole for døve tunghøre.
Ugift uden børn.
Faster Birgitte Cramer-Petersen (Datter af Hjalmar Matthiessen).
Tirsdag 21. februar 1967 i Fredericia Dagblad
Hjertelig tak
for venlig deltagelse ved min kære faster Dagmars Matthiessens død og begravelse.
Birgitte Cramer-Petersen
Læs mere om Birgitte Cramer-Petersen her:
https://docplayer.dk/38495950-Birgitte-cramers-overtraekpapir-gennem-25-aar-af-t-vogel-joergensen.html
Eksempel på Birgitte Cramers arbejde med overtrækpapir
Frederik 3. monogram er tegnet til kartonnagen til: Erik Lund: Fredericia I65O—1950. Planer og kort og billeder til byens historie. Udgivet af Fredericia Byråd.
Birgitte Matthiessen gift med Karl Cramer-Petersen. Parret fik sønnen Lars Cramer Petersen.
Lars Cramer-Petersen er tidligere museumsleder på Brønshøj Museum og har flere udgivelser bag sig om Brønshøjs historie.
