Oberstløjtnant Harald Axel Hilarius-Kalkau

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent

Oberstløjtnant Harald Axel Hilarius-Kalkau
* 21. oktober 1852
† 13. januar 1924

Baggrund
Harald Axel Hilarius-Kalkau blev født 21. oktober 1852 på Rosengården ved Ringsted som søn af proprietær Johan Frederik Hilarius-Kalkau (1809-1878) og Margrethe Hansen (1816-1856).

Ægteskab
4. juli 1879 ægtede han i Vilhelmine Magdalene Verdier (*26. maj 1856 †26. april 1917)), datter af handskefabrikant André Paul Verdier (1821-1880) og Nielsine (Signe) Christiane Petersen (1830-1908).

Børn
Ebba Hilarius-Kalkau (*8. juli 1883 †2. februar 1962), der ægtede Charles Buchwald, jurist og fodboldspiller, som spillede syv landskampe for Danmark. Han vandt guldmedalje med det uofficielle danske hold ved OL 1906 og sølvmedaljer ved OL 1908 og 1912.

Karriere
1871 student fra Sorø Akademi.
1872 rekrut ved 1. Bataillon.
30. juli 1874 sekondløjtnant ved 4. Bataillon.
1876-1878 gennemgik Officersskolens næstældste klasse.
1. maj 1878 udnævnt til premiereløjtnant ved 18. Bataillon i Helsingør.
1881-1882 gennemgik han Skydeskolens almindelige og udvidede kursus.
1883-1886 efter Skydeskolen adjudant ved 18. Bataillon.
1886 tjeneste ved Generalinspektøren for Fodfolket.
6. februar 1889 udnævnt til kaptajn og kompagnichef ved 23. Bataillon i København..
1892-1902 chef for Hærens Gymnastikskole.
15. oktober 1902 udnævnt til oberstløjtnant og chef for 5. Bataillon i København.
14. december 1903 - 6. november 1912 chef for 12. Bataillon i Fredericia.

Fredericiatiden
Tiden i Fredericia, har han selv udtalt, var en lykkelig tid for ham. Der blev brug for hans sportslige interesser. Såvel blandt militære som civile borgere lykkedes det ham at vække en stærk interesse for sport og idræt. På hans initiativ dannedes ”Fredericia Kricketklub” en idrætsplads med boldhus var ved udgangen af 1906 tilvejebragt, og snart blev Fredericia Kricketspillerne farlige konkurrenter for selv de kultiverede københavnske kricketspillere.
De militære forhold var gunstige og Hilarius-Kalkau blev hurtigt sin bataljons gode chef. På rideturene og spadsereturene på volden, i Kastellet og de nærliggende skove kunne han som han udtrykte det ”blade i naturens store billedbog.”
Han var også stærkt jagtinteresseret, men glædede sig mest ved at være sammen den civile ungdom i deres udøvelse af boldspil og anden idræt. Han fulgte med stor interesse sine befalingsmænd, ofte hjælpende og retledende, ofte på en sarkastisk, men samtidig velmenende måde. Han kunne således vække de unge officerers interesse og lyst til deres gerning og gentlemanagtige optræden, hvor han selv var et fornemt forbillede.

Hilarius-Kalkau som idrætsmand
Hilarius-Kalkau var meget optaget af idræt og boldspil. Han spillede fodbold i Københavns Boldklub og han var formand for Dansk Boldspil-Union fra 1890-1894, formand for Dansk Hockey Union 1908-1919 samt formand for Udvalget for Danske Skolebørns Fælleslege fra 1912 til sin død. Allerede som elev på Sorø Akademi var han blevet en mesterlig kricketspiller, og han var især optaget af engelsk idrætsliv. Hilarius-Kalkau fik stor betydning for den militære idræt, fordi han tilføjede boldspil (fodbold, kricket, hockey og håndbold) til repertoiret på Gymnastikskolen. I 1894 aflagde han med et hold elever fra Gymnastikskolen et besøg på den britiske militære uddannelsesskole i Aldershot, hvor hans elever gjorde Danmark ære.

Ordener
Ridder af Dannebrogordenen.
Dannebrogsmand.
Ridder af Sankt Olavs Orden.

Død
Oberstløjtnant Harald Axel Hilarius-Kalkau døde 13. januar 1924 af et hjerteslag.
Han blev begravet på Bispebjerg Kirkegård, men senere flyttet til Garnisons Kirkegård. Gravstedet er nu sløjfet.