Oberstløjtnant Otto Ludvig von Munthe af Morgenstierne

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent.

Oberstløjtnant Otto Ludvig von Munthe af Morgenstierne
* 9. juli 1792
† 5. juni 1848

Baggrund
Otto Ludvig von Munthe af Morgenstierne blev født 9. juli 1792 på Gammelgård på Lolland som søn af kammerherre stiftamtsmand Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstjerne (*4. marts1744 †20. september 1811) og hustru Anna Petra Cathrine de Flindt (*20. november 1750 † 19. oktober 1814), datter af konferensråd Henrik de Flindt.

Ægteskab
Indgik ægteskab 4. marts 1837 Frederikke de Schouboe (*10. juli 1801 †2. januar 1890), datter af norsk statsråd Oluf Borch de Schouboe og Frederikke Kirstine Dorothea von Munthe af Morgenstierne, hans ældste søsters ældste datter. Ægteskabet var barnløst.

Karriere
Hans kærlighed til soldaterstanden blev opelsket først af faderen, senere af svogeren, ritmester Christian Høegh-Guldberg, der tog sig af hans opdragelse og forberedte ham til optagelse på det militære Institut.
1803 udnævnt til kornet i Holstenske Rytterregiment.
1807 udnævnt til fændrik ved Slesvigske Jægerkorps (Ewalds Jægerkorps) og deltog under Københavns bombardement.
1809 udnævnt til sekondløjtnant ved Kronens Regiment.
1811 ansat á la suite (officer der midlertidigt er trådt ud af tjenesten (”står uden for nummer") med ret til at genindtræde med samme grad ved udtrædelsen) ved 3. Jydske Infateriregiment for at kunne søge videregående uddannelse.
1813 udnævnt til premiereløjtnant og deltog i felttoget 1813 i Mecklenburg og Holsten, hvor han udmærkede sig ved Bornhøved og Sehested ”ved koldt personligt mod og tapperhed”.
1816-1818 deltog i Bouchain i Frankrig , hvor han sluttede et varmt venskab med den senere general Friederich Adolph Schleppegrell.
1820 udnævnt til kammerjunker og til tjeneste ved sit regiment, 3. Jydske Infanteriregiment i Aalborg.
1823 udnævnt til kaptajn.
1825 tjeneste som stabskaptajn.
1837 tjeneste som kompagnichef.
1842 major ved 10. Linie Infanteribataillon i København.
1847 udnævnt til oberstløjtnant og chef for 12. Linie Infanteribataillon i Fredericia.

Ordener
Ridder af Dannebrogordenen 7. november 1843.

Deltagelse i 1. Slesvigske Krig (Treårskrigen)
General C.F. Moltke gav ham på denne tid flg. omtale/bedømmelse:
”... Har videnskabelig Dannelse og Duelighed til højere Grad. Rider dristigt. Begavet med gode Kundskaber; et mere end almindeligt tænkende Hoved; ret sindig i hele sin Vandel, af koldt personligt Mod, hvorpaa han har givet utvivlsomt Bevis i Slaget ved Sehested 1813"

Det var i høj grad kvaliteter han fik hårdt brug for da oprøret i 1848 brød ud. Hans mansdskab i 12. Linie Infanteribataillon var nordslesvigere, som han hurtigt vandt respekt og tillid hos. Bataillonen var den første, der afdeling, der overskred grænsen, og ved kampen ved Bov fik æren af at tage byen. I slaget ved Slesvig kæmpede bataillonen hele dagen, og udviste en formidabel udholdenhed og tapperhed.

Da der senere udbrød paniklignende forhold i Flensborg, fik Morgenstierne ved hjælp af sin fasthed, ro og skarpe miliær hjerne hurtigt samlet de tilbagegående tropper og sætte dem i stilling ved Nyhus. Hans bataillon blev vist stor tillid uanset hvor den viste sig. Disse sønderjyder var overalt forrest og Morgenstierne var altid selv i spidsen, hvor faren var størst.

I kampene i Sundeved (28. og 29. maj) deltog med stor succes og 5. juni ved Bøffelkobbel udførte han en bedrift. Ved bataillonens heltmodige optræden her opholdt den i flere timer et hannovransk korps, der betød at den danske hær fik tid til at samles og komme fra Als til Sundeved og fuldstændig tilintetgøre Wrangels plan og kaste hans styrker tilbage til Als. Ved Hvilhøj Kro glædede Morgenstierne sig over succesen, men glæden blev kort, da han fik en dræbende kugle i brystet.
- ”Er det dødeligt?” spurgte de nærmeststående soldater.
”Ja dødeligt” svarede Morgenstierne, faldt af hesten og udåndede.

Død
Oberstløjtnant Otto Ludvig von Munthe af Morgenstjerne døde 5. juni 1848 ved Bøffelkoppel (Hvilhøj Kro).
Begravet den 8. juni på Sønderborg kirkegård.

Eftermæle
Efter hans død udtalte Generalstaben flg.:
”Ved disse kampe fik han atter lejlighed til at vise sin tapperhed og åndsnærværelse og det rolige overblik, som han i særlig høj grad var i besiddelse af. Disse egenskaber i forbindelse med hans flersidige dannelse, fordringsfri væsen, sandhedskærlighed og sjælsadel gjorde budskabet om hans død til et sørgebudskab ikke blot for hans familie”.

Da Schleppegrell få dage efter besøgte graven, tog han sit Dannebrogsbånd og hæftede det på en stok på graven, hvor der stod” Den ædle tappre Oberstlieutenant v. Morgenstierne” med flg. tekst:
”Han fik ikke som vi andre, dekorationen i freden; han fortjente udmærkelsen i krigen, men endte sin hæderlige bane uden at erholde, hvad man skyldte ham”.
Her er der tale om ”Dannebrogmændenes Hæderstegn” og ikke ridderkorset, som han modtog i 7. november 1843. Man kan vel nærmest betragte det som en orden mellem Ridderkorset og Kommandørkorpset.

På stedet, hvor Morgenstierne faldt, rejstes i 1925 ved gården Hvilhøj 350 meter øst for Bøffelkoppel en bautasten med inskriptionen: ”Her faldt O.L. von Munthe af Morgenstierne. Komm. For 12.Batl. d. 5. 6. 1848”.