Oberst Hans Junghans

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent

Oberst Hans Junghans
* 27. februar 1810
† 13. juli 1888

Baggrund
Hans Junghans blev født den 27. februar 1810 i Bredsted som søn af major Junghans ved Slesvigske Rytterregiment.

Karriere
1825 kadetkorporal (korporalskole).
1829 opvartende page.
1830 udnævnt til sekondløjtnant ved 2. Jydske Infanteriregiment med garnison i København.
1837 udnævnt til premiereløjtnant ved samme regiment.
1842 tjeneste ved 10. Bataillon fra 1. juli.
1848 udnævnt til kaptajn.
1850 udnævnt til major fra 14. januar.
1863 chef for 12. Infanteri-Bataillon pr. 1. oktober.

Fra bataljon til regiment
Ved Kundgørelse for Arméen af 27. november 1863 blev det besluttet, at infanteribataljonerne fra 1. december 1863 skulle formeres som Infanteriregimenter med samme nummer som de oprindelige bataljoner, hvorved 12. Infanteri-Bataillon ændrede navn til 12. Infanteri Regiment.

2. januar 1864 chef for 14. Infanteri.Bataillon, der nu havde skiftet navn til 14. Infanteri-Regiment.
28. april 1864 udnævnt til oberstløjtnant.
19. december 1864 afskediget med rang af oberst.

Den korte chefperiode for 12. Bataillon/Reiment
Det var en meget usikker tid Junghans overtog kommandoen over 12. Infanteri-Bataillon. De politiske forhold var meget spændte efter den såkaldte ”Novemberforfatning”, hvor de nationalliberale krævede, at Slesvig skulle indgå i kongeriget Danmark. Det medførte som bekendt krig med Prøjsen, der med rette kunne påstå, at Danmark med Novemberforfatningen  havde brudt den såkaldte ”Londonprotokol” fra 1851-1852, hvor det bl.a. blev fastsat, at Slesvig og Holsten ikke kunne skilles ad.
Samtidig dør Frederik VII 15. november 1863 og Christian IX bliver ny konge.
Major Junghans samlede derfor den 16. november sin bataljon på 600 mand ved det nyopførte Eksecerhus på Østervold for at aflægge troskabs- og hyldested til den nye konge.

Ordener
Ridder af Dannebrogordenen.

Død
Oberst Hans Junghans dør 13. juli 1888 i København.