Generalmajor Johannes Wilhelm Anthonius Harbou

Af Ole Dyrn
oberstløjtnant, historisk konsulent

Generalmajor Johannes Wilhelm Anthonius Harbou
* 17. januar 1810
† 14. april 1891

Baggrund
Johannes Wilhelm Anthonius Harbou belv født 17. Januar 1810 I København som søn af kammerherre , toldforvalter i Rendsborg, Frederik Hans Walter Harbou (†1832)  og Anne Marie Callumore født Prætorius (†1844).

Ægteskab
Indgik ægteskab med Louise Ulrikke Mariane Hellesen (*1833 †1897), datter af grosserer, konsul H.C. Hellesen.

Børn
- Hans Walther Harbou (*17. april 1853 i Altona † 31.december 1918 i København). Oberst og en fremtrædende militær- og personalhistoriker.
- Charlotte Norrie (*12. oktober 1855 i Altona †19. december 1940 i København) var en dansk sygeplejersker og kvindesagsforkæmper.
- Dagmar Hjort (*13. januar 1860 i Rendsborg †9. juni 1902 i København) var ligesom sin storesøster, Charlotte Norrie, en fremtrædende kvindesagsforkæmper.
- Inger Harbou Vikström (* 1861 †27. august 1894 af kræft på St. Josefs Hospital af kræft). Forfatter og oversætter.
- Alvilda Harbou Hoff (* 6. december 1862 i Rendsborg †12. marts 1951 i København. Læge og kommunalpolitiker.

- Hans Walther Harbou (*17. april 1853 i Altona † 31.december 1918 i København). Oberst og en fremtrædende militær- og personalhistoriker.
- Charlotte Norrie (*12. oktober 1855 i Altona †19. december 1940 i København) var en dansk sygeplejersker og kvindesagsforkæmper.
- Dagmar Hjort (*13. januar 1860 i Rendsborg †9. juni 1902 i København) var ligesom sin storesøster, Charlotte Norrie, en fremtrædende kvindesagsforkæmper.
- Inger Harbou Vikström (* 1861 †27. august 1894 af kræft på St. Josefs Hospital af kræft). Forfatter og oversætter.
- Alvilda Harbou Hoff (* 6. december 1862 i Rendsborg †12. marts 1951 i København. Læge og kommunalpolitiker.

Uddannelse/Karriere
1820 optaget på Landkadetakademiet.
1827 udnævnt til sekondløjtnant og med tjeneste ved Oldenborgske Infanteriregiment.
1833 udnævnt til premiereløjtnant.
1840 udnævnt til kaptajn.
1841 stillet for en krigsret, idet han skrev en række atikler i ”Fædrelandet” hvor han gjorde opmærksom på de mangler, det såkaldte ”Forbundskontingent” led af. Han pådrog sig herved kongens (Christian VIII) unåde og stilledes for en krigsret og idømtes 6 måneders fæstningsarrest og blev afskediget 1842. Han tog så til udlandet og tog efter 2 års ophold i Paris tjeneste i Algier, hvor han, efter at have udmærket sig flere gange, blev ansat i marechalchal Bugeaauds stab.

I 1846 sender Harbou en rapport hjem om sine oplevelser og iagttagelser, hvoraf en del findes gengivet i hans pjece: ”Nogle Ord om Kampement og Feltforplejning fra 1849", og en anden del i ”Literarische und kritische Blätter der Börsen-Halle” i  1847 med titlen: "Erinnerungen aus Algerien".

Bugeaud ledsagede rapporten med en skrivelse til kong Christian VIII, hvori han omtalte Harou som en fremragende analytiker og soldat.

Treårskrigen 1848-1850 (1. Slesvigske Krig)
I maj 1847 vendte Harbou tilbage til Danmark og blev hurtigt involveret i oprørsbevægelsen i hertugdømmerne. Da oprøret brød ud, rejste han til København for at afgive beretning om tilstanden derovre.

Han meldte sig 23.marts til Krigsministeriet, som udnævnte ham til krigsministeren, A.F. Tschernings, adjudant. Han kom nu til at spille en betydelig rolle, dels i selve Krigsministeriet, hvor han i ministerens øjeblikkelige fraværelse kunne ekspedere selv meget vigtige sager «EB (efter bemyndigelse)», dels ved forskellige sendelser såvel til den aktive hær som til udlandet.

I maj sendtes han således som krigsministerens befuldmægtigede til overkommandoen for at standse hærens påtænkte fremrykning fra Fyn over Als i, men bemyndigede derefter på eget ansvar general Hans Hedemann til at rykke så langt frem, som det var nødvendigt, for at indtage en passende forpoststilling til sikring for Als.  I juli 1847 blev Harbou udnævnt til major og ved Tschernings afgang stilledes han til overkommandoens rådighed og ansattes derefter ved 13. bataljon, men erholdt i 1849 kommandoen over 12. Linie Infanteri Bataillon , som han førte under slaget ved Kolding, hvor han blev hårdt såret. 1850 fik han kommandoen over 9. bataljon og såredes atter hårdt 24. juli ved Helligbæk.

Krigen 1864 (2. Slesvigske Krig)
Harbou fik kommandoen over 5. Infanteribrigade ved troppesamlingerne ved Slesvig 1861-1863 og efter mobiliseringen i 1864og deltog således i Dybbøls forsvar men 28. marts måtte han  for 3. gang opleve at blive såret, tilsyneladende ikke alvorligt, men få dage efter fik han problemer med den ene fod og måtte melde sig syg.

Han deltog ikke senere i krigshandlingerne, med ved hærreduktionen samme år ansattes han à la suite (officer, der midlertidigt er trådt ud af tjenesten, dvs. "står uden for nummer", med ret til at genindtræde med samme grad, som han havde ved udtrædelsen) som generalmajor.

Ordener
Ridder af Dannebrogsordenen.
Kommandørkorset af Dannebrogordenen.
Dannebrogsmand.
Dekorationen for officerer af Æreslegionen.

Død
Generalmajor Johannes Wilhelm Anthonius Harbou døde 14. april 1891 i København og begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Eftermæle
En højt begavet personlighed og dertil sprudlende af energi og arbejdslyst, uden at skræmmes kæmpede han for den sag, han troede på var ret, Han var skattet af kammerater og elsket af sine undergivne, hvis interesser han stedse varetog med nidkær iver.

Kilde
Dansk Biografisk Leksikon, 1. udgave, udgivet 1887-1905 af C.F. Bricka, Gyldendal.